Lymfeterapi

Lymfeterapi

Lymfedrænage er en effektiv behandling, hvis du har ophobet væske og affaldsstoffer i kroppen samt et sløvt stofskifte. Lymfedrænage får stillestående lymfevæske til at strømme frit igen. Et velfungerende lymfesystem er meget vigtigt, da lymfen skal sørge for, at kropsvæsker kan flyde frit, skille sig af med overflødig væske, samt fjerne uønskede celler og toksiner.

Lymfedrænage sørger for en dybderensning af kroppens væv og øger kroppens evne, til at eliminere og absorbere affaldsstoffer og væske. Lymfen er oprydningsgeneral i kroppen og reagerer hurtigt på sygdomstendenser, medicin, infektioner, stress, dårlig kost, manglende motion og overdreven træning.